[wpcol_2third]
Teamudvikling
Teamsamarbejde kræver viden, træning og konkrete værktøjer for at få teamets ressourcer, kompetencer, styrker og kvaliteter i spil. De fleste team oplever udfordringer, store som små. Teamudvikling er vejen til at styrke teamets samarbejde.
Hvordan fungerer skolens team i hverdagen? Er du en bedre lærer, pædagog eller leder, fordi du har dit team? Er de andres styrker og kompetencer til støtte og supplement, så du virkelig formår at være den bedst mulige udgave af dig selv? Bidrager teamsamarbejdet til et mere optimalt læringsmiljø og bedre læring hos den enkelte elev? Går I begejstrede fra jeres møder og oplever mening og værdi i samarbejdet?
Teamudvikling kan bidrage til at
– skabe større trivsel og øget arbejdsglæde
– styrke den faglige udvikling i teamet
– opnå bedre kommunikation og samarbejde
– optimere teamets mødekultur
– se forskelligheder som styrker
– håndtere konflikter hurtigere og bedre
– få bedre resultater i de enkelte klasser, både fagligt og socialt
Skolekonsulenter.dk tilbyder forløb i teamudvikling for samtlige team på skoler, der ønsker at udvikle og styrke teamsamarbejdet samlet set.
Forløbene er en kombination af teori, praksis, samarbejdsøvelser og konkrete værktøjer, der sammensættes alt efter hvad, der allerede fungerer rigtig godt hos jer, og hvad der er svært og udfordrende i teamsamarbejdet.
Skolekonsulenter.dk tilbyder også forløb for enkelte team i form af teamcoaching og teammøder med observation og feedback. Har I særlige udfordringer i kommunikationen og samarbejdet, så kan vi bidrage til at få løsnet op og finde en god vej videre.
Teamcoaching kan hjælpe til at identificere jeres udfordringer, få afstemt forventningerne til samarbejdet og få sat konkrete mål og retning for det fremadrettede teamsamarbejde. Metoden giver ejerskab til løsningerne og teamet får lettere ved at håndtere fremtidige udfordringer og opleve at samarbejdet er både vigtigt og givende.
[/wpcol_2third]
[wpcol_1third_end]
Praktisk information
Formål: At udvikle og styrke teamsamarbejdet
Varighed: 1-2 pædagogiske dage som optakt. Dernæst observation og feedback ved teammøder 2-5 møder pr. team.
Pris: Tilbud afgives ved forespørgsel, da det afhænger af varighed og antal deltagere.
Lad os hjælpe dig videre
Kontakt os for et uforpligtende møde, hvor vi afdækker jeres konkrete behov og ønsker
info@skolekonsulenter.dk
Case
“I forbindelse med ny team- og afdelings-struktur har Søs og Nanna over 1 1/2 år coachet vores team og afdelinger. Vi har fået fem velfungerende team, der har fundet styrken i deres forskelligheder. Samarbejdet og kommunikationen er blevet bedre og af sidegevinster kan nævnes:
– øget arbejdsglæde
– faldende sygefravær
– hjælp til håndtering af den nye arbejdstidsaftale i de enkelte team
– fælles sprog og oplevelser
– samt ikke mindst viljen, evnen og lysten til at løse opgaver i teamet.
Søs og Nanna arbejder altid meget engageret, struktureret og målrettet. Det er smittende – og deres tilhørere er med hele vejen”.
Signe Broe, viceskoleleder.
Skolen på Fjorden
[/wpcol_1third_end]