Få inspiration, viden og helt konkrete værktøjer til din daglige praksis som lærer, skolepædagog og leder. Klasseledelse hjælper til at sætte rammerne, organisere undervisningen og skabe muligheder for et læringsmiljø, hvor eleverne får mere reel arbejdstid med øget trivsel og mere læring til følge. Vi tilbyder kurser, workshops og forløb i klasseledelse, hvor vi tager afsæt i den enkelte lærer samt teamets udviklingsproces.
I foråret 2013 udgav vi vores første bog “Klasseledelse I praksis. En håndbog for lærere” ved Dansk Psykologisk Forlag. Bogen er relevant som grundbog i de forløb og kurser, vi tilbyder.
Gennem et øget fokus på klasseledelse får du:
– større bevidsthed om dig selv som rollemodel og værktøjer til at udvikle din ledelses- og undervisningsstil.
– Styrket relationerne til eleverne og eleverne imellem.
– Udvidet din viden om at sætte scenen, så der reelt er mere arbejdstid og læringstid hos eleverne
– Nye vinkler på organisering og planlægning af din undervisning.
– Skærpet dit fokus på forventningsafstemning og målafklaring.
– Værktøjer til at kommunikere mere hensigtsmæssigt i undervisningen og i samarbejdet med forældre.
– Større overskud i hverdagen – og vide, at du gør dit bedste.
God klasseledelse handler om at skabe et positivt og udviklende læringsmiljø, hvor eleverne har de bedste betingelser for at lære og udvikles som mennesker. Det fordrer en fagligt dygtig lærer, der kan lede, motivere, engagere og skabe gode relationer til eleverne og eleverne imellem. Da du som lærer har en helt central rolle i elevernes læringsproces, er det relevant, nødvendigt og interessant at udvikle og forfine lederreollen som lærer. Det kan værktøjer fra klasseledelse hjælpe med.
Allerede ved skolestarten grundlægges gode vaner for, at eleverne er ansvarlige for egne læringsprocesser, sociale interaktioner og med til at skabe det optimale læringsmiljø. For at kunne tage ansvar skal du sikre, at eleverne gennem din klasseledelse ved, hvad der forventes af dem. De skal kende rammerne, inden for hvilke de kan udfolde deres nysgerrighed, kreativitet og autonomi.
Hver gang, der sker noget andet i lokalet, end du havde tænkt, er det et tilbud om feedback til dig. Det er feedback om, at der er noget i din klasseledelse, du kan justere. Noget skal være mere klart for eleverne. Det handler om at bruge deres feedback konstruktivt. Find én enkelt ting. Hvad kan justeres i dette øjeblik? Hvad skal justeres næste gang, du sætter rammerne for en aktivitet? Feedback fra eleverne kan hjælpe dig til at blive endnu mere præcis og konkret ift. dine forventninger – i din klasseledelse. Hjælp dem med at se og forstå, hvad de skal.
Selv lærere, der har undervist i mange år, kan blive positivt overraskede over, hvor få og små justeringer i deres klasseledelse, der kan gøre en stor forskel.
Hvad er god klasseledelse på din skole?
Hvad fungerer allerede godt i din egen klasseledelse i dag?
Hvad kan du allerede nu justere og optimere i din klasseledelse, som vil gøre en forskel i undervisningen?
Skolekonsulenter.dk har undervist i klasseledelse siden opstarten i 2007, og har desuden observeret undervisning, givet feedback og sparring til lærere på klasseledelse på en række skoler i Danmark.
Skolekonsulenter.dk har undervist lærere i Odsherred kommune i forløb om klasseledelse siden 2012.
Skolekonsulenter.dk har afholdt workshop om “Klasseledelse og inklusion” for lærere og pædagoger, der deltog inklusionskonferencen for 700 medarbejdere i Gladsaxe Kommune, august 2012.
Skolekonsulenter.dk var hovedtalere ved Danmarks Lærerforenings inspirationsdag for 250 skolefolk den 24. november 2011, “Klasseledelse i praksis”. Sven Erik Nordenbo indledte med at fortælle om Clearinghouse-undersøgelserne.
Hvis du vil høre mere om de forløb, kurser og workshops vi tilbyder i klasseledelse så kontakt os på info@skolekonsulenter.dk
[/wpcol_2third]
[wpcol_1third_end]
Mere om klasseledelse
Søs Rask Andresen & Nanna Paarup.
Om bogen ”Klasseledelse i praksis”.
Praktisk information
Formål: At udvide lærernes værktøjskasse, så der bliver mest mulig reel læringstid til eleverne. Varighed: 10-15 timers forløb, fordeles over 2-5 dage / eftermiddage. Undervisningen foregår på skolen i det tidsrum, der passer deltagerne bedst. Pris: Tilbud afgives ved forespørgsel, da det afhænger af varighed og antal deltagere.
Klar til at gå igang?
Kontakt os for et uforpligtende møde, hvor vi afdækker jeres konkrete behov og ønsker info@skolekonsulenter.dk
Endnu mere om klasseledelse
Nanna Paarup.
Om klasseledelse i Gladsaxe Kommune
Tidligere deltagere siger
“1000-tak for en skøn og inspirerende eftermiddag. Det er meget tydeligt, at ALLE har armene i vejret, og der er allerede afprøvet nye tiltag i mange klasser. Vi glæder os rigtig meget til at arbejde videre med klasseledelse i vores aktionslæringsforløb.”
– skoleleder
“Bogen har haft stor effekt og betydning, da den har inspireret og ’tvunget’ os til at gøre noget andet end det vi plejer” – lærer
“Glæden ved mit arbejde er blevet vækket igen. Jeg kan se, mærke og dokumentere, at jeg gør noget rigtigt og at jeg er på vej til at blive bedre” – lærer